Stillevandring med mindfulness

Stillevandring med mindfulness

Stille vandring med mindfulness i Nørre Vedby grusgrav i 2 timer én lørdag hver måned fra september til juni, i alt 10 gange.

Når du går en tur i naturen med mindfulness, er du bevidst nærværende i nuet, og du har bevidst et åbent sind, hvor du ikke dømmer hverken dig selv eller andre. Du styrker med andre ord din evne til at være nærværende og accepterende overfor dig selv og andre. Du åbner for en indre ro og fredfyldt væren.

Jeg vil hver gang lave en kort introduktion til et mindfulness-princip. Vi vil derefter gå i stilhed med stop undervejs, hvor jeg guider dig ind i et mindful nærvær med naturen, årstiden og dagens tema. Du øver dig og får nogle redskaber, som du kan bruge fremadrettet, i en måske travl hverdag

Praktiske oplysninger

Følgende datoer:

19/9 17/10 14/11 12/12 16/1 13/2 13/3 17/4 22/5 19/6

Tidspunkt:

9.15 – 11.15

Mødested:

Parkeringspladsen v. Nørre Vedby Grusgrav, Nørre Vedbyvej 13, 4840 Nørre Alslev

Andet:

Medbring vandflaske, plasticpose el lig. til at sidde på, skriveredskab