Fitness Tryday 2021

Fitness Tryday for hele familien

Har du lyst til at komme i gang med at træne? Eller måske prøve en anden aktivitet, end den du er vant til? 


Deltag i Fitness Tryday søndag d. 29. august 2021 kl. 10-12.30 og få en sjov og svedig dag sammen med andre - i år er der aktiviteter for hele familien!


Vi holder åbent hus for alle, der gerne vil prøve vores unge- og voksenhold. Samtidig har vi sørget for fede hoppeborge, rulleskøjteløb og redskabsbaner til børnene, så alle er underholdt.


Træner du i forvejen, er det desuden en god mulighed for at prøve noget andet, end du plejer.



Kom og prøv - det er gratis:

Jumping Fitness, Bevæg dig glad, Crossdance, Crossdance Power, FunFit for kvinder, Hatha yoga og Yin-yoga, Bowls (Idræt om dagen), mandfolk på MTB og floorball.


Alle kan være med – uanset niveau – og du skal bare møde op i noget behageligt træningstøj og medbringe et par indendørs sko og eventuelt en vandflaske. Skal du træne med i Bevægelsesparken, skal du have udendørssko med.


Tag hele familien og også gerne din partner, bedste ven, søde nabo eller en anden med!


Begivenheden er støttet af Klub10.